En 33-årig slovakisk faldskærmsudspringer har ifølge det slovakiske nyhedsbureau TASR overlevet et frit fald fra 1200 meters højde.
Den 33-årige var lørdag aften sprunget ud i faldskærm nær byen Bolkovce i det sydlige Slovakiet. Af uvisse årsager foldede skærmen sig imidlertid ikke ud. Faldet blev imidlertid bremset fordi det lykkedes manden at falde i en spiral-bevægelser.
En ambulancehelikopter fik kort efter fragtet manden til et nærliggende sygehus. Ifølge TASR havde manden talrige brudskader, men han meldes dog uden for livsfare.
Der er uklart om det er manden selv, der har fortalt om mirakelfaldet, eller om det er blevet set af vidner.