21 december ringede hotlinen i Socialforvaltningen i Københavns Kommune. En tidligere medarbejder var bekymret for den måde, som beboerne på bostedet Lindebo blev behandlet, så han slog alarm, skriver Berlingske Tidende.
De udviklingshæmmede beboere blev fysisk verbalt overfaldet, fortalte han. Men det kunne vente til efter nytår, var svaret fra Socialforvaltningen.
Forleden kom det frem, at beboerne på bostedet er blevet Lindebo ydmyget af personalet, og der var problemer med at indberette brugen af magtanvendelser.
Tvivl om effekt af hotline
Den manglende reaktion fra Københavns Kommune sår nu tvivl om effekten af den nyetablerede hotline, som socialborgmester Mikkel Warming (Ehl) oprettede kort før jul. Hotlinen blev ellers oprettet for at få alle de problemer frem i lyset, som der tilsyneladende er, med flere københavnske bosteder.
Mikkel Warming erkender, at hotlinen ikke reagerede hurtigt nok i Lindebo-sagen.
- De, der klager skal, hurtigt muligt indkaldes til et møde, ved henvendelser af den her karakter, siger han til Berlingske Tidende.