Efter otte døgn i koma døde en 18-årig mand fra Utterslev på Fyn i dag af den overdosis methamfetamin, som han indtog i Nyborg fredag i sidste uge.
Det skriver Fyens.dk.
Den 18-årige var til en privat fest, da han tog stoffet
methamfetamin, der er 20 til 40 gange stærkere end almindelig amfetamin, der også går under navnet speed.
Umiddelbart efter at have taget stoffet gik han i alvorlige kramper og fik fråde om munden.
Vennerne til festen tøvede trods de voldsomme faresignaler i første omgang med at ringe efter en ambulance, men efter et stykke tid blev der slået alarm, og manden blev hentet og kørt på skadestuen.