En 48-årig mand, som sammen med to unge piger tog en overdosis narkotika fredag, sigtes nu for overtrædelse af narkotikaloven og for at forvolde fare for andres liv.
Det oplyser vicepolitiinspektør Henrik Justesen fra Fyns Politi til DR Fyn.
En 15-årig pige døde fredag i mandens hus i Flemløse på Fyn, hvor hun sammen med manden selv og en 14-årig pige havde taget en overdosis narkotika - formentlig amfetamin.
Den 48-årige har først mandag kunnet afhøres. Han bliver sigtet efter straffeloven for besiddelse af narkotika og for på hensynsløshed måde at forvolde fare for andres liv og førlighed.
Den 48-årige stilles for en dommer i et grundlovsforhør i tirsdag morgen.
/ritzau/