OVERBLIK: VLAK og DF's 3,5 milliarder til skattelettelser

Blå blok har forpligtet sig på at bruge milliarder fra tidligere aftaler på skattelettelser.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) meddelte på et pressemøde tirsdag, at regeringen opgiver planerne om en stor, ambitiøs skatteplan. I stedet skal regeringen og støttepartiet Dansk Folkeparti forhandle om skattelettelser for 3,5 milliarder kroner, som parterne allerede har fundet sammen i tidligere aftaler.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) meddelte på et pressemøde tirsdag, at regeringen opgiver planerne om en stor, ambitiøs skatteplan. I stedet skal regeringen og støttepartiet Dansk Folkeparti forhandle om skattelettelser for 3,5 milliarder kroner, som parterne allerede har fundet sammen i tidligere aftaler. Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix

Regeringen og Dansk Folkeparti skal forhandle en mindre skatteaftale, end regeringen havde lagt op til.

Parterne har på forhånd fundet 3,5 milliarder kroner sammen:

* Jobreform

I 2015 indførte de fire borgerlige partier et kontanthjælpsloft og en integrationsydelse. Det gav en milliard kroner, som parterne forpligtede sig på at bruge på skattelettelser.

De skal målrettes de laveste indkomster, så det bedre kan betale sig at gå fra overførselsindkomst til arbejde.

* Tilbagetrækning

I juni 2017 indgik regeringen og DF "Aftale om flere år på arbejdsmarkedet". Det gav 2,5 milliarder kroner.

Det skal være med til at løse det såkaldte samspilsproblem i pensionssystemet, så det bedre kan betale sig at spare op til pension.

I dag kan det for en stor gruppe danskere ikke betale sig at spare op til pension, da deres udbetalinger modregnes deres offentlige ydelser.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.