Demonstranter strømmede lørdag på gaderne i Venezuela, hvor de under ledelse af den selvudråbte præsident, Juan Guaidó, forsøger at lægge pres på siddende præsident, Nicolás Maduro. Der har dog også været protester til fordel for regeringen og Maduro.
Danmark støtter på linje med flere store europæiske lande Guaidó i en rolle som midlertidig præsident, der kan føre landet til et demokratisk valg.
Det fastslår udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) søndag aften.
Her er en tidslinje over den politiske udvikling i Venezuela siden den socialistiske leder Hugo Chávez' død i 2013.
* Marts 2013: Venezuelas præsident, Hugo Chávez, dør efter 14 år ved magten, hvor han har forsøgt at udøve det såkaldte "21. århundredes socialisme". Hans foretrukne efterfølger, vicepræsident Nicolás Maduro, overtager embedet.
* April 2013: Maduro bliver valgt som præsident for en seksårig periode efter et tæt valg. Oppositionens kandidat, Henrique Capriles, beskylder efterfølgende Maduro for valgsvindel og opfordrer sine støtter til at demonstrere.
* Februar 2014: Venezuelanske sikkerhedsstyrker arresterer den kendte oppositionsleder Leopoldo Lopez for at anstifte til uro efter en stribe demonstrationer, hvor der blev ytret ønske om at få afsat Maduro.
* December 2015: Oppositionen vinder magten i Nationalforsamlingen, mens regeringens popularitet daler blandt andet som følge af lang tids økonomisk tilbagegang og inflation efter olieprisens nedtur på verdensplan.
* Marts 2017: Højesteretten i Venezuela, der konsekvent har stået på det regerende socialistiske partis side, meddeler, at den overtager Nationalforsamlingens funktioner. Højesteret vender dog på en tallerken efter ramaskrig fra verdenssamfundet. Derpå følger flere måneder med protester mod regeringen, hvor flere end 100 mennesker dør.
* Juli 2017: Venezuela indkalder til en folkeafstemning - som bliver boykottet af oppositionen - om at oprette en ny og magtfuld lovgivende institution. Det nye forfatningsråd får i udgangspunktet til opgave at omskrive forfatningen, men overtager afgørende lovgivende funktioner. Det fører til beskyldninger om, at Maduro underminerer demokratiet.
* Februar 2018: Samtaler om forsoning mellem regeringen og oppositionen kollapser på grund af uenighed om datoen for næste præsidentvalg. Regeringen annoncerer, at afstemningen vil blive afholdt i løbet af det første halvår af 2018. De største oppositionspartier melder, at de vil boykotte valget.
* Maj 2018: Maduro genvinder klart præsidentposten over en mindre kendt oppositionskandidat. Deltagelsen til valget er lav, og blandt andet USA anerkender ikke valgresultatet.
* Januar 2019: Maduro bliver indsat til sin anden seksårige periode som præsident og ignorerer dermed opfordringer fra flere sydamerikanske lande. Juan Guaidó bliver leder af Nationalforsamling, som stort set har mistet sin magt, og kalder Maduro for en "tronraner".
* Januar 2019: Guaidó udråber sig selv som midlertidig præsident ved det største møde i oppositionen siden 2019. Han anerkendes som landets retmæssige præsident af USA og flere af Venezuelas nabolande. Kina og Rusland står dog på Maduros side.
* Januar 2019: USA indfører sanktioner mod Venezuelas olieindustri for at presse præsident Maduro til at træde tilbage til fordel for Guaidó. Frankrig, Tyskland, Spanien og Storbritannien erklærer, at de vil anerkende Juan Guaidó som fungerende præsident. Det vil ske, medmindre der udskrives valg i Venezuela inden søndag 3. februar om aftenen.
/ritzau/Reuters
/ritzau/Reuters