USA og Kina er efter mange måneders forhandlinger "i princippet" nået til enighed om en handelsaftale. Det skriver nyhedsbureauet Bloomberg.
Ifølge personer, der er blevet informeret om planerne, er de amerikanske forhandlere blevet enige med Kina om betingelserne for en fase-et handelsaftale.
Planen afventer nu den amerikanske præsident, Donald Trumps, godkendelse, skriver Bloomberg News.
Her følger sagen kort:
* USA og Kina har i mange måneder forhandlet om en ny handelsaftale.
* Faktisk har handelsstriden mellem verdens to største økonomier stået på næsten lige siden, Donald Trump blev USA's præsident i 2017.
* På de store linjer handler det om handelsregler og toldsatser på for eksempel biler, teleudstyr og robotteknologi. Men underliggende har der også været fokus på emner som Kinas regler for beskyttelse af varemærker og intellektuel ejendom.
* Forløbet har været præget af store uenigheder og optrapning af konflikten. Det har blandt andet ført til, at landene hver især har hævet toldsatserne.
* Under konflikten har USA indført straftold på kinesiske varer med en samlet værdi på næsten 400 milliarder dollar. Kina har løbende svaret igen ved at lægge told på varer importeret fra USA.
* Økonomer har undervejs advaret om, at konflikten i værste fald kan trække hele verdensøkonomien ind i en recession.
Kilde: Ritzau.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.