Et nyt forskningsprojekt har for første gang sat kroner og øre på, hvad fejl de såkaldte utilsigtede hændelser på landets sygehuse koster samfundet.
* Forskerne anslår, at hvert patientforløb, hvor der sker en utilsigtet hændelse, i gennemsnit koster cirka 100.000 kroner.
* Udgifterne skyldes eksempelvis forlænget indlæggelse, behandling af komplikationer og/eller genindlæggelse som følge af disse hændelser.
* I 2016 blev der rapporteret cirka 189.000 utilsigtede hændelser til Styrelsen for Patientsikkerhed.
* Disse indberetninger dækker over et bredt spektrum af hændelser. Lige fra en pille, der ryger på gulvet, til en patient, der bliver fejlopereret.
* Siden januar 2004 har sundhedspersoner på offentlige sygehuse haft pligt til at indberette utilsigtede hændelser.
* I september samme år blev ordningen udvidet til at omfatte almen praksis, apoteker, det præhospitale område og den kommunale sundhedssektor.
* Også patienter og pårørende har siden 1. september 2011 kunnet indberette utilsigtede hændelser.
Kilder: Ugeskrift for Læger, Styrelsen for Patientsikkerhed.
/ritzau/