En stribe kendte danskere har droppet deres krav om at få erstatning for Se og Hørs ulovlige overvågning af kreditkorttransaktioner via en tys-tys-kilde.
Advokat Brian Larsen oplyser, at færre end ti kendisser fortsat holder fast i kravet om godtgørelse i kølvandet på skandalen.
Få et overblik over Se og Hør-sagen her:
* I 2014 udkom romanen "Livet, det forbandede". Den er skrevet af tidligere Se og Hør-journalist Ken B. Rasmussen.
* I bogen beskriver han, hvordan en tys-tys-kilde fodrede ugebladet med oplysninger om kendte ud fra deres brug af kreditkort.
* Kreditkortoperatøren Nets ligger i Ballerup, så Københavns Vestegns Politi gik ind i sagen.
* Efterforskningen afdækkede ifølge politiet, at tys-tys-kilden som ansat ved Nets' underleverandør IBM havde misbrugt kollegers adgangskoder til at følge med i talrige kendissers gøren og laden.
* Løbende gav han oplysninger videre om 135 kendisser til Se og Hør. Bladet betalte ham til gengæld 10.000 kroner om måneden sort.
* I en tilståelsessag i august 2016 modtog Aller Media en bøde på ti millioner kroner. Tidligere nyhedschef Lise Bondesen og tidligere redaktionschef Kim Bretov blev hver idømt seks måneders betinget fængsel.
* 24. november 2016 blev to tidligere chefredaktører, to journalister og tys-tys-kilden selv dømt. Straffene landede på mellem fire måneders betinget fængsel og halvandet års ubetinget fængsel.
* 14. november 2017 kom det frem, at 21 kendte - heriblandt Morten Helveg Petersen og skuespillerne Mads Mikkelsen og Casper Christensen - stævnede Aller Media, to tidligere chefredaktører samt tys-tys-kilden. De krævede godtgørelse på i alt seks millioner kroner for den ulovlige overvågning.
* Morten Helveg Petersens sag var den første, der blev ført som følge af stævningen. Politikeren krævede en godtgørelse på 250.000 kroner i byretten og siden 125.000 kroner i landsretten.
* Han fik dog ingen godtgørelse i hverken by- eller landsret. Østre Landsrets afgørelse faldt 21. februar 2019.
* Flere kendte har siden droppet deres krav om godtgørelse.
* Den resterende gruppe kendte danskeres sag om erstatning ventes at komme for retten til september.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.