Regeringen præsenterer torsdag det udspil til bekæmpelse af parallelsamfund, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) bebudede i sin nytårstale.
Her er et overblik over hovedpunkterne:
Nedrivning og omdannelse af udsatte boligområder:
* Andelen af almene familieboliger skal nedbringes til højst 40 procent inden 2030.
* Staten skal kunne pålægge af boligorganisationerne at afvikle de mest udsatte boligområder enten ved samlet salg eller nedrivning.
* Det skal være muligt at opsige lejere for at sælge en almen bolig.
* Regeringen foreslår at målrette 12 milliarder kroner fra en kommende boligaftale til nedrivning og omdannelse af almene boligområder.
Mere håndfast styring af hvem der kan bo i udsatte boligområder:
* Kommunerne må ikke anvise boligsøgende til udsatte boligområder, hvis et medlem af husstanden i mindst et halvt år har modtaget integrationsydelse, kontanthjælp, uddannelseshjælp, førtidspension, arbejdsløshedsdagpenge eller sygedagpenge.
* Hvis kontanthjælpsmodtagere flytter til 16 områder, der er defineret som særligt hårde ghettoer, skal deres ydelse sættes ned til et niveau, der svarer til integrationsydelse.
* Ingen personer på integrationsydelse skal kunne flytte ind i de hårdeste ghettoområder.
* Kommunerne skal have en økonomisk belønning, når flere ikkevestlige indvandrere kommer i job.
Styrket politiindsats:
* Politiet skal kunne udpege særligt utryghedsplagede områder, hvor straffen for visse kriminalitetsformer i en periode skærpes markant.
* Der lægges som udgangspunkt op til en fordobling af straffen. For visse typer kriminalitet, der allerede har en høj straf, skal den stige med en tredjedel. Regeringen nævner kriminalitet som hærværk, tyveri og trusler som eksempler.
* Kriminelle skal kunne nægtes at bosætte sig i et udsat boligområde.
* Lejere skal hurtigere og mere effektivt kunne smides ud af deres boliger, hvis de begår kriminalitet i og omkring det område, hvor de bor.
* Der skal mere politi på gaden, og der skal laves en national strategi for politiets indsats i de udsatte boligområder.
Børn og unge:
* Der indføres krav om obligatorisk dagtilbud i minimum 30 timer om ugen for børn i udsatte boligområder fra barnet fylder et år. Hvis forældrene ikke benytter dagtilbuddet, skal de straffes økonomisk.
* Der må maksimalt nyoptages 30 procent børn fra udsatte boligområder i hver daginstitution.
* Der indføres en sprogprøve i 0. klasse på de skoler, hvor mere end 30 procent af børnene er bosat i boligområder, der inden for de seneste tre år har været på listen over udsatte boligområder.
* Hvis barnet ikke klarer testen, skal det igennem intensiv sprogundervisning, i nogle tilfælde i sommerferien. Består det ikke en prøve efter ferien, kan det ikke rykke op i 1. klasse. Oprykning til 1. klasse kan dog kun udskydes én gang. Sprogprøverne skal også omfatte fri- og privatskoler.
* Der skal fastsættes minimumskrav til folkeskoler, der vedvarende leverer dårlige resultater. Nås de ikke, skal staten midlertidigt kunne overtage ledelsesansvaret eller helt lukke skolen.
* Forældre skal miste tre måneders børnecheck, hvis deres barn har for meget fravær på skolen eller ikke møder op til prøver.
* Gymnasier skal have mulighed for at kræve lokale fordelingsregler, hvis de oplever uproportionalt mange ansøgere til 1.g af udenlandsk herkomst.
* Alle gymnasier skal have lov til at oprette profiler og optage 25 procent af eleverne ud fra kriterier, de selv beslutter.
* Genopdragelsesrejser kriminaliseres. Det skal kunne give op til fire års fængsel og udvisning, hvis man sender sit barn på genopdragelsesrejse.
* Hårdere straf og længere forældelsesfrist i voldssager inden for husstanden.
* Kommunerne skal kunne samkøre oplysninger for at identificere udsatte børn tidligere.
* Fagpersoner som socialrådgivere og pædagoger skal straffes, hvis de overtræder deres pligt til at underrette om børn, der svigtes. Under særligt skærpende omstændigheder skal der kunne gives fængsel i op til et år.
/ritzau/