OVERBLIK: Sådan markeres kronprinsens fødselsdag

26. maj runder kronprins Frederik 50 år, og det markeres med en række arrangementer. Få overblikket her.

Lørdag 26. maj er det 50 år siden, kronprins Frederik kom til verden, og det markeres ved en række arrangementer på selve dagen og i ugen op til.

Få et overblik her.

* Mandag 21. maj ifører kronprinsen sig løbeskoene og løber Royal Run med danskerne i Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Odense og København.

* Onsdag 23. maj sejler kronprinsparret med Dannebrog til Aarhus. Her skal kronprinsen blandt andet åbne et nyt center ved Aarhus Universitet, Crown Prince Frederik Center for Public Leadership.

* Torsdag 24. maj deltager kronprinsparret ved afsløringen af et nyt portræt af kronprinsen og åbner udstillingerne "H.K.H. Kronprins Frederik - Prins til Danmark og "Ralph Heimans Portrætter" på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.

* Lørdag 26. maj klokken 12 kommer kronprinsen ud på balkonen på Frederik VIII's Palæ, Amalienborg, sammen med kronprinsesse Mary, parrets fire børn og dronning Margrethe.

* Om aftenen er dronningen vært ved et gallataffel på Christiansborg Slot med gæster fra ind- og udland.

* Søndag 27. maj slutter fødselsdagsfejringen med showet "Hele Danmark fejrer Kronprinsen" i Royal Arena, København. Showet overværes af kronprinsen og den kongelige familie.

Kilde: Kongehuset.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.