Det var planlagt, at Storbritannien skulle forlade EU inden EU-valget. Men sådan blev det ikke.
I slutningen af maj 2019 afholdes valg til Europa-Parlamentet, som får færre medlemmer som konsekvens af Storbritanniens planlagte skilsmisse med EU.
Torsdag stemmes der i Storbritannien og Holland.
Her er et overblik over valget, som det afvikles i de p.t. 28 EU-lande:
* Medlemmerne af Europa-Parlamentet vælges i medlemslandene. Disse nationale EU-valg skal afholdes i perioden 23. til 26. maj.
* 21 af landene - blandt dem Danmark - afvikler valget søndag 26. maj.
* Hollænderne og briterne åbner EU-valget 23. maj. Irerne stemmer fredag 24. maj, mens borgerne i Letland, Malta og Slovakiet stemmer 25. maj.
* Tjekkiet afholder valg over to dage - den 24. og 25. maj.
* Det afgående EU-Parlament havde 751 medlemmer. Efter det kommende valg skrumper forsamlingen til 705 pladser.
* Hvis briterne følger resultatet af en folkeafstemning i 2016 og forlader EU, bliver der plads til flere medlemmer fra de øvrige lande.
* Det er dog kun omkring halvdelen af landene, som får flere pladser. Mens Tyskland, Belgien og Luxembourg fastholder deres antal, får blandt andet Danmark en større repræsentation.
* Danmark får ét sæde mere og vil dermed efter brexit have 14 pladser, mens Frankrig får yderligere fem pladser, hvormed Frankrig vil have 79 medlemmer.
* Af alle EU-lande har Tyskland den største befolkning, og landet har også flest medlemmer - nemlig 96 - i EU-Parlamentet.
* Malta, som er det mindste EU-land målt på befolkningens størrelse, får seks pladser i parlamentet.
* Der er en minimumsalder for kandidater i alle lande. Den er forskellig fra medlemsland til medlemsland. I Danmark og 14 andre lande kan man stille op, fra man er 18 år. I Grækenland og Italien skal man være 25 år.
Kilde: Europa-Parlamentet.
/ritzau/
/ritzau/