Danske Bank har sat 17,8 milliarder kroner af til potentielle bøder fra den store hvidvasksag i bankens estiske afdeling. Det fortæller fungerende administrerende direktør Jesper Nielsen mandag til Bloomberg.
Bankens estiske filial sendte milliarder af euro fra Østeuropa videre ud i resten af verden næsten uden kontrol.
Allerede i 2007 skrev den russiske centralbank om filialen, at "den deltog i finansielle transaktioner med tvivlsom oprindelse" og "milliarder af rubler om måneden".
Centralbanken beskrev yderligere, at pengestrømmene kunne være fra skatteunddragelse, kapitalflugt eller "kriminalitet i sin reneste form, inklusiv hvidvask".
Få et overblik over, hvad der skete i den estiske filial, her:
* Kontrollen:
- Afdelingens mangelfulde - og for deles vedkommende kriminelt mangelfulde - indsats mod hvidvask bliver rullet op i den interne rapport, der starter med at konkludere:
- Hvidvaskprocedurerne i den estiske filial i relation til non-resident porteføljen var åbenbart utilstrækkelige og mangelfulde og overtrådte internationale standarder såvel som estisk lovgivning.
- I rapporten beskrives blandt andet manglende viden om kunder, kundeforhold med mellemmænd og ingen kontrol med, hvor penge, der kom igennem filialen, kom fra.
- Samtidigt var hvidvaskfunktionen ikke uafhængig, og der var manglende træning.
* Omfanget:
- Filialen havde op mod 10.000 kunder i en portefølje af udenlandske kunder og yderligere 5000 kunder af samme art uden for porteføljen. Mange af kunderne var kommet til i den kaotiske periode i 1990'erne efter Sovjetunionens fald.
- Fra 2007 til 2015 foretog disse kunder 9,5 millioner transaktioner. Der blev foretaget betalinger i mindst 32 forskellige valutaer. Den samlede pengestrøm fra disse kunder var op mod 200 milliarder euro.
- Pengestrømmene ud af filialen fra kunderne gik til mere end 150 lande verden over. Blandt andet Kina, Schweiz og i høj grad lande, der er kendt for at agere skattely.
* Kunderne:
- Bruun og Hjejle har kigget på 6200 af kunderne og fundet mistænkelige forhold hos "langt hovedparten".
- Kunderne kom fra 90 forskellige lande, hvor de mest repræsenterede er Rusland, Storbritannien og De Britiske Jomfruøer.
- Kunderne var selskaber og privatpersoner, men også "ikkeregulerede enheder", der var mellemmænd for "ukendte slutkunder" i Rusland og andre SNG-lande som Ukraine, Aserbajdsjan, Ukraine og Moldova.
- De 6200 undersøgte kunder er opdelt sådan:
- 3500 havde delte adresser eller andre mistænkelige kendetegn. 1700 havde "betydelige forskelle" mellem deres aktivitet i banken og deres officielle regnskabstal. 500 er direkte forbundet med hvidvask i medierne. 450 havde "andre mistænkelige karakteristika". Og 50 betalte til "mistænkelige modparter".
- Bruun og Hjejle har ikke kigget på transaktionerne, men skriver: Overordnet forventes det, at en stor del af betalingerne var mistænkelige.
- Blandt kunderne er 252, der er afdækket som medvirkende i sagerne om massiv hvidvask kendt som henholdsvis "The Russian Laundromat" og "The Azerbaijani Luandromat". Begge afdækket af blandt andre Berlingske Business.
- I 2010 bliver afdelingen knyttet til en sag om nordkoreansk våbensmugling gennem Thailand.
* De estiske ansatte
- Filialen i Estland har løbende mod bedre vidende forsikret Danske Bank om, at de arbejdede aktivt mod hvidvask. Filialen forsøgte ifølge rapporten helt frem til foråret 2015 at fastholde de mistænkelige kunder.
- Bruun & Hjejle har undersøgt over 100 personer fra den estiske afdeling. De tæller både ansatte og agenter tilknyttet banken, som skulle finde potentielle kunder til den. 42 af disse er fundet mistænkelige.
- Den mistænkelige adfærd er knyttet til: Involvering i betalinger med mistænkelige personer, store kontantindskud, personlige forhold til kunder og involvering i mistænkelige betalinger med kolleger.
- (Undersøgelsen red.) har også ført til anmeldelse til det estiske politi af otte tidligere medarbejdere, hvor undersøgelsen har identificeret mistænkelig adfærd af en sådan karakter, at det må anses for sandsynligt, at der er begået kriminelle handlinger, skriver Bruun & Hjejle.
Kilde: Intern rapport om Danske Bank
/ritzau/