Det kommende folketingsvalg er lige rundt om hjørnet, og hvis man har talerne på arbejdernes internationale kampdag, 1. maj, som pejlemærke, kan pensionsspørgsmålet bliver et brandvarmt valgemne.
Både statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og S-formand Mette Frederiksen taler om en justering af pensionsalderen. Men hvordan det skal gøres, svæver fortsat i det uvisse lige inden valget.
* Det foreslår statsminister Lars Løkke Rasmussen (V):
- Velfærdsaftalen fra 2006 skal justeres.
- Justeringerne skal træde i kraft efter 2040.
- En løsning kunne være, at man lader pensionsalderen stige mindre på lang sigt, end der er lagt op til.
- En anden mulighed er, at man kan trække sig fra arbejdsmarkedet inden pensionsalderen - mod at man får en lavere ydelse i folkepension.
* Det foreslår S-formand Mette Frederiksen:
- Man skal have ret til at gå tidligere på pension, hvis man er nedslidt eller har en høj anciennitet på arbejdsmarkedet. Man skal have arbejdet i "mere end 40 år" for at kunne få ret til tidligere pension.
- Det er uvist, hvilke grupper der skal kunne trække sig tilbage tidligere. Det skal besluttes i samarbejde med arbejdsmarkedets parter.
- Den differentierede pension vil ifølge partiet koste cirka tre milliarder kroner årligt.
* I øjeblikket forhandler regeringen, DF og De Radikale om en forbedret seniorførtidspension, som skal sikre, at nedslidte ældre kan forlade arbejdsmarkedet.
Kilder: Berlingske og det socialdemokratiske pensionsudspil "De mest nedslidte fortjener også en værdig pension".
/ritzau/