Det er aldrig sket, at en amerikansk præsidentkandidat er død eller har måttet trække sig fra kampen om Det Hvide Hus tæt på et valg.
Ikke desto mindre har den coronasmittede præsident Donald Trumps indlæggelse blot en måned før valget rejst spørgsmålet om, hvad der sker i sådan et tilfælde.
Donald Trump er 74 år, og mens hans modstander, Joe Biden, efter sigende er ved relativt godt helbred, er han som 77-årig den ældste præsidentkandidat i USA nogensinde.
Her kan du blive klogere på eventuelle scenarier, hvis en kandidat må trække sig:
* Udskyde præsidentvalget?
Usandsynligt. Det er Kongressen, der har fastsat valgdatoen, og denne er planlagt til tirsdagen efter den første mandag i november i henhold til amerikansk lov, hvilket i år vil sige tirsdag 3. november.
I tilfælde af en udsættelse er det noget, som både det republikanskstyrede Senat og Repræsentanternes Hus, hvor Demokraterne har flertal, skal blive enige om.
Iagttagere peger på, at det er usandsynligt, at et demokratisk flertal ønsker at udskyde valget.
Selv under Den Amerikanske Borgerkrig mellem nord og syd blev valget i 1864 afholdt som planlagt. Her vandt Abraham Lincoln en ny embedsperiode.
* Kan en kandidat udskiftes?
Både Det Republikanske Parti og Det Demokratiske Parti har egne regler, der beskriver, hvordan man udfylder en ledig præsidentkandidatplads, hvis sådan en skulle opstå.
I Republikanernes tilfælde kan de 168 medlemmer af Republikanernes Nationale Komité (RNC) stemme for at vælge en afløser.
RNC kan også bede konventet og dets flere end 2500 delegerede om at mødes igen og vælge en ny kandidat. Dette virker dog usandsynligt som følge af tidspresset.
I begge scenarier kræver det et simpelt flertal at vælge en ny kandidat.
I Demokraternes tilfælde kan en ny kandidat vælges af de knap 450 medlemmer af Demokraternes Nationale Komité.
* Kan en ny kandidat nå at komme på stemmesedlen?
Sandsynligvis ikke. Stemmesedlerne er allerede printet, og flere end 3,1 million amerikanere har allerede brevstemt.
* Hvad med valgmandskollegiet?
Mens USA godt nok afholder et valg, så vælges præsidenten ikke direkte af vælgerne, men af et flertal af de 538 medlemmer af valgmandskollegiet.
De er fordelt i delstaterne efter staternes befolkningstal. De mindste stater har tre valgmænd, mens den største, Californien, råder over 55 valgmænd.
Der skal 270 valgmandsstemmer til at vinde valget.
Intet i den amerikanske forfatning siger, at valgmændene skal stemme på den ene eller anden måde, men USA's højesteret slog i juli fast, at delstaterne kan give bøder til såkaldte "troløse valgmænd", der ikke respekterer afstemningsresultatet.
Medlemmerne af valgmandskollegiet træder sammen i deres respektive delstater den første mandag efter den anden onsdag i december, som denne gang er mandag 14. december. Her stemmer de om en præsident og en vicepræsident.
Hvis en kandidat dør eller trækker sig, inden valgmandskollegiet afgiver sine stemmer, kan tingene blive rodet.
I sådan et tilfælde kommer individuelle delstatslove i spil, men begge partier kan teoretisk set bede sine vælgere om at stemme om en anden kandidat.
6. januar 2021 vil Kongressen bekræfte resultatet, og vinderen vil blive taget i ed som præsident 20. januar.
Kilde: AFP
/ritzau/