Udenrigsministeriet har senest mandag aften opdateret sine rejsevejledninger til, hvor danskere bør undgå at rejse hen på grund af det globale udbrud af coronavirus.
Her kan du få et overblik over myndighedernes anbefalinger:
Alle rejser frarådes til:
* Kina: Provinsen Hubei.
* Italien: Regionerne Emilia-Romagna, Lombardiet, Piemonte, Veneto, Aostadalen og Marche.
* Iran.
* Sydkorea: Byen Daegu og provinsen Gyeongbuk.
* Østrig: Skisportsområdet Iscgl i delstaten Tyrol.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man bliver hjemme i to uger, hvis man kommer til Danmark fra landene og områderne ovenfor.
Alle ikke-nødvendige rejser frarådes til:
* Kina. Undtaget de områder, der helt frarådes, eller hvor man skal udvise forsigtighed.
* Italien: Resten af landet, undtaget de områder, der helt frarådes.
* Østrig: Delstaten Tyrol.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man bliver hjemme i to uger, hvis man kommer til Danmark fra landene og områderne ovenfor.
Vær ekstra forsigtig ved rejser til:
* Sydkorea. Undtaget de områder, der helt frarådes.
* Østrig. Undtaget de områder, der ellers frarådes.
* Resten af verden.
Udenrigsministeriet fraråder ikke rejser til lande og områder i resten af verden, men råder til at være ekstra forsigtig.
Det vil sige, at man til enhver tid skal være opmærksom på sin personlige sikkerhed og holde sig opdateret om udviklingen via de lokale myndigheder, nyhedsmedierne og ens rejsebureau.
Kilde: Udenrigsministeriet.
/ritzau/