Efter det svenske valg søndag har ingen blok en tydelig vej til et flertal og dermed regeringsmagten.
Derfor skal partierne muligvis ud i svære forhandlinger og afstemninger, før en regering kan findes.
Her får du et overblik over, hvilke datoer der er værd at skrive sig bag øret i den forbindelse:
* 12. september: Endeligt resultatet offentliggøres.
Onsdag kommer det endelige resultat. Den svenske valgmyndighed har allerede offentliggjort et foreløbig valgresultat.
Her får den rød-grønne blok 144 mandater. Den borgerlige blok får 143 mandater. Sverigesdemokraterna får 62 mandater. Derfor kan selv den mindste forskydning rykke afgørende ved magtbalancen.
Derudover mangler stemmerne fra de vælgere, der har stemt i udlandet, at blive talt med. Hvis en vanlig andel af svenskere i udlandet stemmer, svarer det til 50.000 yderligere stemmer.
Hertil kommer de stemmer, der er afgivet de sidste dage før valget, og som mangler at blive talt op.
* 24. september: Valg af formand for Riksdagen.
Når Riksdagen samles skal der vælges en formand. Det er ikke ubetydeligt, for i Sverige er formanden for parlamentet forhandlingsleder ved en regeringsdannelse.
Det er ifølge SVT ventet, at hver af de to blokke samt Sverigesdemokraterna stiller med en kandidat hver. Hvis ingen får flertal i første afstemning stemmes der om.
En afstemning om formandsposten må højest foregå i tre runder. Såfremt ingen har flertal før sidste afstemning, afholdes den mellem de to kandidater, der har modtaget flest stemmer i runden før.
Den kandidat med flest stemmer i sidste runde bliver formand.
* 8. oktober: Statsministerposten til afstemning.
Første opgave for formanden bliver at sætte en dato for en tillidsafstemning om statsministeren. Da Stefan Löfven ikke træder tilbage, bliver han første mand, der skal forsøge at undgå at få et flertal mod sig.
Han behøver ikke et flertal. Han skal blot holde antallet af nejstemmer under 175.
Første afstemning skal afholdes senest 8. oktober.
Hvis Löfven får et flertal mod sig, skal formanden for Riksdagen indkalde til forhandlinger og foreslå en statsminister, når han tror, at han har fundet en person, der kan overleve en tillidsafstemning.
Han får fire forsøg. Hvis den fjerde statsministerkandidat bliver stemt ned, er der automatisk nyvalg.
* 15. november: Regeringen skal præsentere sit budget/finanslov.
Når først en regering er på plads, kommer den første store test, når den skal have gennemført et budget - det vi i Danmark kender som en finanslov.
Første år efter sidste valg truede Stefan Löfven med nyvalg, da hverken hans eller den borgerlige oppositions budget kunne finde et flertal.
Det banede vejen for et kompromis om ikke at stemme hinandens budgetter ned mellem den rød-grønne og borgerlige blok.
* 25. december: Første mulige dag for et eventuelt nyvalg.
Et nyvalg kan først udskrives, tre måneder efter at Riksdagen er trådt sammen igen. Det betyder, at første mulige dato i kalenderen er 25. december. Det vil i så fald være første valg før tid siden 1958.
Kilder: SVT og Expressen.
/ritzau/