Godt fem måneder efter det formodede drab på den svenske journalist Kim Wall har anklagemyndigheden rejst tiltale mod ubådsbyggeren Peter Madsen.
Den 47-årige Madsen kræves idømt fængsel på livstid eller forvaring.
Her kan du få et overblik over, hvordan sagen angiveligt kommer til at forløbe i retten.
* I Københavns Byret er der afsat otte retsdage til sagen med start 8. marts. De følgende dage er 23., 26., 27. og 28. marts samt 5., 23. og 25. april.
* Anklagemyndigheden har rejst sagen som en nævningesag. Det betyder, at der som minimum vil være et krav om fire års fængsel.
* Et nævningeting består i byretten af tre juridiske dommere og seks nævninger. Nævninger er borgere uden nogen form for juridisk uddannelse.
* En tiltalt har muligheden for at fravælge brugen af et nævningeting. Hvis det sker, vil retten i stedet være sammensat af en juridisk dommer samt to domsmænd - altså borgere uden juridisk baggrund.
* På retssagens første dag vil specialanklager Jakob Buch-Jepsen indledningsvist læse sagens anklageskriftet højt.
* Herefter vil den tiltalte typisk oplyse, hvordan vedkommende forholder sig til anklagerne. Det har tidligere været fremme, at Peter Madsen nægter sig skyldig i drab og i anden kønslig omgang end samleje under særligt skærpende omstændigheder. Omvendt har han erkendt sig skyldig i at have parteret Kim Walls lig og i at have smidt kropsdelene i havet.
* Det næste punkt på dagsordenen er anklagerens forelæggelse. Det vil sige, at Jakob Buch-Jepsen relativt kortfattet præsenterer sagens objektive fakta, samt hvordan sagen er planlagt til at forløbe. Formålet er at give rettens medlemmer et overblik over, hvad de har i vente.
* Som den første vil den 47-årige Peter Madsen få mulighed for at afgive forklaring. Han tager plads i midten af retssalen. Først stiller anklageren spørgsmål, hvorefter det er forsvarerens tur. En tiltalt har hverken pligt til at udtale sig eller til at tale sandt.
* Typisk vil en række vidner være indkaldt for at belyse sagen. Det kan eksempelvis være politiets efterforskere, personer med personligt kendskab til de involverede samt ekspertvidner.
* Sideløbende eller efterfølgende vil anklagemyndigheden ofte have en del skriftligt materiale, som skal dokumenteres.
* Når beviserne er lagt frem, gør først anklager og derefter den tiltaltes forsvarer rede for, hvordan de ser på skyldsspørgsmålet. Til slut får den tiltalte mulighed for at få ordet.
* Dommere og nævningerne trækker sig nu tilbage. De drøfter skyldsspørgsmålet og afgiver så deres stemmer. For at tiltalte kan dømmes, skal mindst fire nævninger og to dommere anse det for bevist, at tiltalte er skyldig. Ellers skal vedkommende frifindes.
* Hvis den tiltalte kendes skyldig, argumenterer anklager og forsvarer efterfølgende for, hvad der ifølge dem er en passende straf eller sanktion. Igen får den tiltalte det sidste ord.
* Dommere og nævninger træder på ny sammen. Når der skal stemmes om straf og sanktioner, har de juridiske dommere tilsammen lige så mange stemmer som nævningerne.
* Afstemningen foregår på den måde, at to nævninger og en dommer skiftevis stemmer. Hvis der er lige stemmetal, gælder det resultat, som er det bedste for den tiltalte.
* Når nævningetinget vender tilbage til retssalen, står alle tilstedeværende op, mens retsformanden afsiger dommen.
Kilder: Ritzau og domstol.dk
/ritzau/