OVERBLIK: Her er knasterne i overenskomstforhandlingerne

Lærernes arbejdstid, betalt frokostpause og løngab for offentligt ansatte gør forhandlinger svære.

Arbejdsmarkedsparterne går på weekend uden nye planlagte møder i Forligsinstitutionen.

Der skal forhandles nye aftaler på plads for 745.000 offentligt ansatte, hvis nuværende overenskomster udløb 1. april.

Men forhandlingerne er brudt sammen for de ansatte i stat, kommuner og regioner. De ansattes fagforeninger har varslet strejke, mens arbejdsgiverne har svaret igen med en omfattende lockout.

Især tre temaer gør det svært for forhandlerne at nå hinanden. Læs om knasterne her:

Løn:

* De offentligt ansatte kræver mærkbare lønstigninger, men det er på forhånd blevet afvist af arbejdsgiverne.

* Parterne er uenige om, hvorvidt de offentligt ansattes løn er steget mere end de privatansattes i kølvandet på finanskrisen.

* En reguleringsordning skal sikre, at de to gruppers løn skal stige i samme takt. Men arbejdsgiverne mener, at ansatte i kommuner, regioner og staten "skylder" for tidligere lønstigninger. Derfor kan de ikke gå med på lønmodtagernes krav om lønstigninger.

* Det har blandt andet været fremme, at ansatte i staten kræver en samlet løn stigning på 8,2 procent over de næste tre år. Deres arbejdsgiver, Moderniseringsstyrelsen, vil kun give dem 6,7 procent.

Frokostpause:

* Spørgsmålet om frokostpausen kommer efter en længere periode med dårligt samarbejdsklima mellem repræsentanter for lønmodtagere i staten og arbejdsgiverne i Moderniseringsstyrelsen.

* Lønmodtagerne mener, at retten til betalt frokostpause er og skal være en del af overenskomsten.

* Men i Moderniseringsstyrelsen mener man, at det blot har været et personalegode på arbejdspladserne, og at den lokale ledelse dermed kan beslutte at afskaffe den betalte frokostpause.

Lærernes arbejdstid:

* Som det er i dag, er lærernes arbejdstid reguleret af en lov som følge af et politisk indgreb. Det kom efter sammenbrudte forhandlinger og en længerevarende lockout i 2013.

* Men forud for de aktuelle forhandlinger har organisationer på tværs af stat, kommuner og regioner gjort det klart, at de bakker op om krav fra lærerne om en ny arbejdstidsaftale.

* De ville ikke forhandle med arbejdsgiverne på deres områder, før der var udsigt til, at lærerne får en arbejdstidsaftale på plads.

* Der er ikke præsenteret nogen arbejdstidsaftale endnu, men parterne genoptog forhandlingerne 22. januar. Efterfølgende brød forhandlingerne sammen, og parterne skal forsøge at nå hinanden i Forligsinstitutionen.

Kilder: Faos/Københavns Universitet, Ritzau, Politiken.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.