Per Zeidler, tidligere medlem af kommunalbestyrelsen i Syddjurs Kommune, blev torsdag dømt for rufferi ved Retten i Randers.
Læs om forløbet her.
* Århus Stiftstidende afslører i november 2017, at Zeidler flere gange har arrangeret gangbangs i et forsamlingshus ved Vejle.
* Politiet sigter kort tid efter Per Zeidler for rufferi.
* Efterforskningen af sagen fortsætter, og i januar 2019 rejses tiltale mod Per Zeidler og en 55-årig mand.
* De tiltales for at stå bag 109 gangbangs landet over med en samlet fortjeneste på cirka 328.000 kroner.
* Samtidig tiltales de for at have medvirket til, at en 16-årig pige mod betaling eller løfte om betaling har samleje med en kunde.
* I samme forbindelse tiltales de for at have udbredt børnepornografiske billeder af den 16-årige pige til flere af deltagerne i gangbang.
* Sagen kommer 16. maj 2019 for Retten i Randers. Forsvarer Birgitte Ernst oplyser, at man vil søge at fremme sagen som en tilståelsessag. Anklageren anmoder om lukkede døre, hvilket dommeren imødekommer.
* Tre timer senere oplyses det, at tiltalen mod de to mænd er ændret, så den nu udelukkende vedrører 73 tilfælde af gangbangs. I alt 38 andre forhold er frafaldet.
* De to mænd erkender sig herefter skyldige i den rejste tiltale og idømmes hver seks måneders betinget fængsel for rufferi.
* Rufferiparagraffen i straffeloven lyder: Den, der driver virksomhed med, at en anden mod betaling eller løfte om betaling har seksuelt forhold til en kunde, straffes for rufferi med fængsel indtil fire år.
Kilde: Anklageskriftet, Straffeloven.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.