I en 142 sider lang rapport svarer Finanstilsynet på dele af den kritik, der har været rejst af tilsynet i forhold til håndteringen af Danske Banks massive hvidvask via bankens estiske afdeling.
Her flød omkring 1500 milliarder kroner fra 2007 til 2015 gennem filialen uden nævneværdig kontrol.
Læs her, hvordan Finanstilsynet svarer på kritikpunkterne.
* Kritik: Finanstilsynet skulle tidligere have opdaget omfanget af mistænkelige transaktioner.
Finanstilsynet skriver, at det svarede på - og fulgte op på - alle henvendelser fra de estiske myndigheder, EFSA, samt den russiske centralbank.
- Danske Banks egne undersøgelser har efterfølgende afdækket, at ansatte i den estiske filial efter alt at dømme over en længere årrække aktivt har udført og dækket over overtrædelserne i forhold til både bankens overordnede ledelse i København og i forhold til EFSA.
* Kritik: Finanstilsynet stolede i for høj grad på oplysninger fra Danske Bank.
Finanstilsynet skriver, at det bad om uddybende informationer og sammenlignede den med de oplysninger, der modtog fra de estiske myndigheder.
Finanstilsynet skriver, at Danske Bank "ikke i alle tilfælde" gav retvisende informationer, og at det blandt andet skyldtes, at banken ikke selv havde undersøgt forholdene ordentligt.
- Finanstilsynet stolede således ikke ukritisk på oplysningerne fra banken – hverken oplysninger om hvidvaskforebyggelse i filialen i Estland eller om de danske aktiviteter.
* Kritik: Finanstilsynet skulle have kontaktet og brugt den whistleblower, der internt afslørede hvidvasken, mere.
Finanstilsynet skriver, at sagen var tilstrækkeligt belyst i 2018 til, at det kunne træffe afgørelser uden whistlebloweren. Ikke mindst fordi det havde modtaget hans informationer i 2017.
- Whistlebloweren blev i medierne citeret for, at der var fejl og mangler i sagsfremstillingen i Finanstilsynets afgørelse, uden at han dog angav hvilke. Finanstilsynet tog derfor gentagne gange kontakt til ham. Dette har ikke ført til, at whistlebloweren har ønsket at tale med Finanstilsynet.
* Kritik: Finanstilsynet skulle have politianmeldt Danske Bank og ledende medarbejdere i maj 2018, da det kom med sin afgørelse.
Finanstilsynet skriver, at det kun kan politianmelde, hvis det mener, at det er sandsynligt, at der vil falde dom. Grundet en række domme, hvor banker ikke blev dømt for deres ageren op til finanskrisen, mente Finanstilsynet ikke, at det var sandsynligt, at Danske Bank eller Danske Banks ledelse ville blive dømt.
* Kritik: Finanstilsynets bestyrelsesformand fra 2016 til 2018 kom fra et job som finansdirektør i Danske Bank.
Finanstilsynet skriver, at den daværende formand erklærede sig inhabil og deltog ikke i møder om Danske Bank.
- Der har således ikke været risiko for, at Finanstilsynets afgørelse ville blive påvirket af den daværende bestyrelsesformands personlige interesser i sagen.
- Dette understreges af, at Finanstilsynets afgørelse indeholder væsentlig kritik af den daværende bestyrelsesformand i hans rolle som bankens CFO og den ansvarlige i bankens direktion for compliance og forebyggelse af hvidvask.
/ritzau/