* Onsdag 16. januar om morgenen bliver gasanlægget In Aménas, der ligger i et ørkenområde i Algeriet tæt på grænsen til Libyen, angrebet af militante islamister. Angrebet har siden udviklet sig til en højspændt gidselsituation.
* Gasfeltet drives af energigiganterne BP og Statoil og det statslige algeriske olieselskab Sonatrach, og gidslerne kommer fra mange forskellige lande, blandt andet USA, Frankrig, Japan og Algeriet.
* De svært bevæbnede gidseltagere siger, at deres aktion er et gengældelsesangreb for Frankrigs militæroffensiv i nabolandet Mali. *Islamisterne, som står bag gidselaktionen, sættes i forbindelse med al-Qaeda.
* Antallet af udenlandske gidsler står ikke klart. Tallet 41 er blevet nævnt i flere medier, men det er ikke bekræftet.
* Torsdag 17. januar forsøger algeriske tropper at befri gidslerne under en militæraktion. Mindst 30 gidsler bliver angiveligt dræbt - heriblandt flere udlændinge. Derudover har flere gidseltagere også mistet livet.
* Fredag 18. januar: Ifølge gidseltagerne holdes syv udlændinge fortsat som gidsler. 600 algeriske gidsler er angiveligt befriet.
Den algeriske styrker åbner ild, da gidseltagerne forsøger at flygte i fem biler med gidsler.
* Lørdag 19. januar: To norske gidsler komme i sikkerhed, men der er fortsat seks nordmænd, hvis skæbne er uvis.
* Algeriske sikkerhedsstyrker finder 15 forbrændte lig på gasanlægget.
(Kilder: VG, NTB, Reuters, APS m.fl.)
/ritzau/