Den 23 år gamle paragraf 5 stk. 2 i boligreguleringsloven er endt med at skabe panik i øjnene på både lejere og andelsbolighavere.
Den lader kort fortalt kapitalfonde og andre renovere lejligheder for derefter at skrue lejen markant i vejret. Et lovindgreb kan have en negativ effekt på prisen af andelsboliger.
Læs her, hvordan det er kommet så vidt:
* Det var Socialdemokratiet, der stod bag paragraffen under daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S). Den blev stemt igennem med et bredt forlig i Folketinget med virkning fra 1. juli 1996.
* Der var to grunde til at indføre paragraffen: At sikre private lejeboliger til en lovreguleret lav husleje og at renovere den aldrende boligmasse. Det første gik ikke så godt, det sidste blev en succes.
* Dengang lignede eksempelvis København et håndværkertilbud, og der var masser af steder, hvor der ikke var køkken og bad i byens boliger. Hovedstaden var slidt og træt, og det offentlige kunne ikke løfte byen selv, da der allerede var brugt mange milliarder kroner på offentlig byfornyelse.
* Derfor var tanken, at der var mange penge i den private sektor, så man lavede en paragraf i boligreguleringsloven, hvor der før var en strammere styring. Det handlede om at motivere dem med pengene.
* Det blev muligt at skrue lejen i vejret, hvis nogen lavede en gennemgribende renovering. Og dermed blev det på sigt attraktivt for kapitalfonde og pensionskasser at renovere bygninger og skrue lejen i vejret.
* Da man indførte paragraffen, skete det for at få køkken og bad ind i lejlighederne. Men nu er der eksempler på, at man river velfungerende badeværelser ud, som ikke nødvendigvis er væsentlig bedre, bare for at skrue lejen i vejret.
* Efter paragraffen blev indført er 57.000 lejligheder blevet gjort i stand. Der er et fortsat potentiale på 74.600 ifølge en rapport udarbejdet af en ekspertgruppe, der er kommet med anbefalinger til indgreb.
/ritzau/