Når de svenske stemmesteder klokken 20 søndag lukker, forventes der at gå få timer, før de første resultater lægges frem.
Her er et overblik over nogle af de særpræg ved svensk politik, man skal være bevidst om, når man læser resultaterne i Sverige.
* Regering uden flertal.
Ved sidste valg havde ingen statsministerkandidat et flertal af mandaterne bag sig. Og ifølge målingerne bliver det samme tilfældet i år.
To af de tre blokke - den rød-grønne og den borgerlige - indgik i december 2014 en aftale, der løber frem til 2022.
Den havde to hovedelementer. Det ene var, at den største af de to blokke får lov at danne regering - også selvom den ikke havde flertal.
Det andet var, at den blok, der ikke var i regering vil afstå fra at stemme om finansloven, så den ikke stemmes ned.
I 2015 forlod Kristdemokraterna aftalen og kort efter fulgte resten af den borgerlige blok trop. Den borgerlige opposition har dog fulgt ånden i aftalen og ladet den rød-grønne blok regere uden flertal.
Om en lignende aftale eller praksis vil blive videreført efter valget, vides ikke.
* Spærregrænsen.
I Sverige er spærregrænsen på fire procent. Hvis ikke et parti får fire procent af stemmerne, er den eneste vej til pladser i Riksdagen at få en kredsmandat. Det kræver 12 procent af stemmerne i én kreds.
* Mandater fordeles i storkredse.
310 af Riksdagen 349 medlemmer fordeles på 29 storkredse. Storkredsenes mandater fordeles proportionelt mellem partierne, alt efter hvor mange stemmer de har fået i storkredsene.
De sidste 39 mandater gives som tillægsmandater, således at fordelingen af mandater passer bedst muligt med det nationale resultat.
Den største storkreds er den, der hedder Stockholm län, og omfatter hele området omkring hovedstaden minus selve bymidten. Her fordeles 39 mandater. Den mindste storkreds er den, der hedder Gotland. Her fordeles to mandater.
* Regional- og kommunalvalg.
Samtidig med valget til Riksdagen skal vælgerne i Sverige også vælge medlemmer til de 21 landsting - der svarer til danske regioner - og kommunalbestyrelser til alle 290 kommuner.
Kilder: Valgmyndigheten og Ritzau.
/ritzau/