Lærernes arbejdstid er blevet et centralt stridspunkt mellem arbejdsgivere og lønmodtagere.
Parterne i forårets overenskomstforhandlinger måtte opgive at blive enige om en ny arbejdstidsaftale. I stedet skal en kommission se på lærernes vilkår frem mod de næste overenskomstforhandlinger.
Tirsdag er der sat navn på kommissionens medlemmer.
Se her, hvad konflikten om arbejdstidsaftalen handler om:
* For langt de fleste lønmodtagere på det offentlige og private arbejdsmarked i Danmark reguleres arbejdstid gennem overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter.
* Men som det er i dag, er læreres og underviseres arbejdstid reguleret af en lov som følge af et politisk indgreb. Det kom efter sammenbrudte forhandlinger og en længerevarende lockout i 2013.
* Ved overenskomstforhandlingerne i 2015 lykkedes det ikke parterne at blive enige om en ny arbejdstidsaftale. Og altså heller ikke i foråret 2018.
* I stedet er der nedsat en kommission, der skal se nærmere på lærernes vilkår frem mod de næste overenskomstforhandlinger i 2021.
* En af de afgørende forskelle mellem situationen før og efter lovindgrebet er, at der ikke længere skelnes mellem typer af arbejdstid - for eksempel forskellige typer af opgaver som undervisning og forberedelse.
* Noget af det, lærerne har været utilfredse med, er, at de har fået mindre tid til forberedelse, men til gengæld flere undervisningstimer.
* Det er i højere grad op til skolelederen at tilrettelægge lærerens arbejdstid, hvor lærerne tidligere selv har haft større indflydelse.
* Arbejdstiden tilrettelægges normalt på hverdage - mandag til fredag - i dagtimerne. Den daglige arbejdstid skal så vidt muligt være samlet.
* Men hvor lærerne tidligere selv kunne råde over deres arbejdstid og forberede sig derhjemme, er der i lovindgrebet krav om tilstedeværelse på skolen i hele arbejdstiden.
* Med loven blev hviletidsreglerne for lærerne ændret. Med indgrebet fik skoleledere ret til at fravige den såkaldte 11-timers-regel en gang om ugen, hvor det før kun kunne ske 12 gange på et år.
* Desuden er der en række andre bestemmelser i loven. For eksempel betales lærerne 14 timers løn per døgn, når de er på lejrskole.
* I praksis er der rundt om i kommunerne indgået mange lokale aftaler om arbejdstid for lærerne, hvis arbejdstid derfor ikke er reguleret af loven.
Kilder: Lov 409, Danmarks Lærerforening samt notat om lærernes arbejdstid fra Københavns Universitet.
/ritzau/