Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har tirsdag oplyst, at han dropper at lave en større skattereform. Dermed lægger han en af sine regeringspartneres store mærkesager i graven.

Regeringspartiet Liberal Alliance har i flere år truet med at sætte sig på tværs, hvis ikke der kom skattelettelser af en mærkbar størrelse.

Her er et overblik over partiets krav gennem tiden:

* "I kommer til at bide til bolle"

I 2013 holdt partileder Anders Samuelsen et oplæg for en flok unge liberale. Arrangementet blev filmet og lagt ud som video på YouTube. Her lød det blandt andet:

- Når Liberal Alliance får de afgørende mandater, vil vi afskaffe topskatten, og vi vil sænke indkomstskatten til maksimalt 40 procent.

Læs også:

Ekspert om danskere med dagpenge-frygt: Bombe under det danske arbejdsmarked

- Vi vil halvere selskabsskatten. Vi vil forhøje beskæftigelsesfradraget markant.

- Vi vil en gang for alle stoppe den evige vækst i det offentlige forbrug, og vi vil lægge en plan for en langsigtet slankekur i det offentlige.

- Æd den. Også Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti. I kommer til at bide til bolle på det her.

* Stålsatte øjne

Allerede inden Lars Løkke Rasmussen (V) havde dannet sin regering efter folketingsvalget i 2015, kom Samuelsen med en slet skjult trussel over for den kommende statsminister.

På spørgsmålet om, hvorvidt han var stålsat nok til at pege på Mette Frederiksen (S), hvis Løkke ikke leverede en markant lettelse i topskatten, svarede Samuelsen under regeringsdannelsen:

Læs også:

Vidste du det: Snyd ikke dig selv for højere pension

- Du kan selv se mig i øjnene og se, hvor stålsat jeg er.

* Grundlovsdag

Da Løkke dannede sin smalle Venstre-regering, lød det i regeringsgrundlaget, at regeringen havde en ambition om at sænke skatten på sidst tjente krone med fem procentpoint.

Kom der ikke skattelettelser inden grundlovsdag 2016, skulle der være valg igen, sagde Samuelsen i januar samme år:

Læs også:

Advarer: Pas på med at købe dette brugt

- Hvis regeringen ikke lever op til regeringsgrundlaget, hvor der står, at der skal komme skatteforhandlinger i foråret, så kan vi heller ikke garantere, at regeringen sidder efter grundlovsdag.

* Deadline rykkes til jul

Måneden efter udskød han den deadline til julen 2016:

- Vi ved til jul, om vi får valg eller reformer. Vi har et land, vi skal redde, som har store problemer, sagde Samuelsen i februar 2016 til Jyllands-Posten.

* Ultimativt krav

Efter sommerferien præsenterede Løkke sin helhedsplan for dansk økonomi frem til 2025. Men forhandlingerne strandede på LA's ultimative krav om topskattelettelser og Dansk Folkepartis lige så ultimative afvisning.

Læs også:

Dansk fabrik skal lukke: Ansat cyklede 2.500 kilometer i protest

I november 2016 inviterede Løkke Liberal Alliance og Konservative med i regeringen. Dermed droppede Samuelsen det ultimative krav om topskattelettelser.

I regeringsgrundlaget er der i stedet en generel målsætning om, at "topskatten skal spille en langt mindre rolle end i dag".

* Erkender topskattenederlag

I august 2017 erkendte Samuelsen, at der ikke er flertal for topskattelettelser. Men han lovede samtidig historisk store skattelettelser i VLAK-regeringens skatteudspil.

* Truer med ikke at stemme for finanslov

Da regeringen og DF fredag 8. december landede en aftale om finansloven for 2018, lød det fra LA, at regeringspartiet kun ville stemme for finansloven i Folketingssalen, hvis der landede en skatteaftale før jul.

Der kom ingen skatteaftale, men partiet stemte for finansloven alligevel.

Læs også:

DR-værter smed gæst ud: Vi gider ikke have dig herinde mere