Over 4000 civile er ifølge FN blevet dræbt siden krigens begyndelse, mens Rusland har planer om ny offensiv mod Kyiv.
Få overblikket over nattens hændelser her:
* Rusland planlægger angiveligt en ny offensiv i Kyiv.
Rusland overvejer en ny offensiv mod Kyiv, efter at russiske styrker ikke formåede at erobre den ukrainske hovedstad i begyndelsen af krigen. Det skriver den uafhængige russiske netavis Meduza.
Kilder tæt på den russiske regering siger, at præsident Vladimir Putin er blevet overbevist om, at en sejr over Ukraine er mulig inden årets udgang.
* 4000 civile dræbt i Ukraine.
Over 4000 civile er blevet dræbt i Ukraine siden den russiske invasion. Det oplyser FN's kontor for menneskerettigheder (OHCHR) fredag. Det faktiske antal dræbte er ifølge FN sandsynligvis langt højere.
I alt har OHCHR registreret 4031 dræbte. Heraf næsten 200 børn. FN-kontoret har snesevis af observatører i landet.
De fleste civile er dræbt i bombeangreb eller i forbindelse med artilleribeskydning. Rusland har afvist, at det målretter angreb mod civile.
* Ukraine frygter at blive omringet i russisk offensiv i Donbas.
Ukraine bliver muligvis tvunget til at trække sine styrker tilbage i Luhansk-regionen i den østlige del af landet, i takt med at russerne rykker frem.
Frygten er, at de tilbageværende ukrainske soldater i regionen vil blive taget til fange, ligesom det var tilfældet i havnebyen Mariupol for få uger siden.
En tilbagetrækning af ukrainske styrker kan bringe Ruslands præsident, Vladimir Putin, tættere på sit mål om erobre regionerne Luhansk og Donetsk, der tilsammen udgør Donbas.
* Zelenskyj lover, at Donbas vil blive ukrainsk igen.
Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, lover, at Donbas vil blive ukrainsk igen. Det sker i en videotale sent fredag aften efter de russiske fremskridt i regionen.
Zelenskyj kalder situationen i Donbas for meget vanskelig og påpeger desuden, at Rusland har oprustet både med hensyn til antallet af soldater og våben i området.
Kilder: AP, CNN, Reuters, The Guardian.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.