Selv om USA's præsident, Joe Biden, ikke er på valg tirsdag, får midtvejsvalget til Kongressen stor betydning for hans job også.
Sammensætningen i Kongressen har nemlig betydning for, hvad en præsident kan og ikke kan gennemføre.
Præsidenten er som udgangspunkt afhængig af Kongressen. Men præsidenten har et par kort på hånden, han kan spille, selv uden et flertal i Kongressen bag sig.
Her kan du få et overblik over den amerikanske præsidents muligheder for at få politik gennemført uden om Kongressen:
* Præsidentielle dekreter:
USA's præsident har mulighed for at udstede dekreter til den føderale regering. Et dekret har samme vægt som en lov og skal ikke godkendes af Kongressen.
Begrænsningen for, hvad præsidenten kan gennemføre via dekreter, bestemmes i høj grad af domstolene. Enhver ordre kan bringes for retten for at få en juridisk prøvelse af, om den overholder forfatningen og love fra Kongressen.
Et dekret kan stilles i bero, mens det bliver behandlet ved domstolene. Det skete for eksempel, da en række delstater i forhåndenværende præsident Trumps regeringstid klagede over præsidentens indrejseforbud.
* Præsidentielle erklæringer:
Før en lov kan træde i kraft, skal den underskrives af præsidenten. Hvis præsidenten nægter at skrive under og nedlægger veto, kan en lov kun blive vedtaget, hvis den bakkes op af to tredjedeles flertal i både Repræsentanternes Hus og Senatet.
Præsidenten kan også vælge at gøre noget andet. Han kan sammen med sin underskrift vælge at tilknytte en præsidentiel erklæring.
Her kan præsidenten skrive et politisk budskab uden egentlig konsekvens.
Men han kan også anføre, at han mener, at loven indeholder et forfatnings- eller lovstridigt element, og at regeringen derfor har i sinde at fortolke dele af loven på en anden måde.
Der er dog stor forskel på, i hvor høj grad præsidenterne blot anfører en holdning, eller om de faktisk begrænser lovens anvendelse.
Kilder: Constitution Center, American Bar Association, Congressional Research Service og coherentbabble.com.
/ritzau/