Den danske sommer bød på sol, strand og soft-ice i lange baner. For varmegraderne slog rekorder, og regnskyerne holdt sig langt væk fra de danske himmelstrøg.

Men for de danske landmænd var tørken ikke godt nyt. 

Kæmpe svineproducent i knæ: Stort byggeri stoppes af manglende betalinger

Beregninger har vist, at landbruget står til at tabe hele 6,4 milliarder kroner efter årets hårde sommer. 

Det har fået erhvervet til at kalde på politisk hjælp efter den ekstraordinære varmeperiode. Og noget tyder på, at der er opbakning til landmændene i befolkningen. Det viser en meningsmåling lavet af analyseinstituttet Wilke for Avisen.dk.

I meningsmålingen har 1.011 repræsentativt udvalgte danskere svaret på, hvorvidt de mener, at politikerne skal hjælpe de tørkeramte landbrug. 54 procent af de adspurgte bakker op, mens 21,9 procent siger nej.

Landbrug og Fødevarer er glade

Det glæder formanden hos organisationen Landbrug og Fødevarer, Martin Merrild. Han kalder sommeren for en grænseoverskridende oplevelse for ham selv og resten af landets landmænd.

- Det har været en forfærdelig sommer for os landmænd. Vi har da også nydt at sidde på terassen og kunne bade. Men vi har også kunnet se afgrøder visne væk, og køer der lukkes ud på græsmarker uden græs. Det har været meget grænseoverskridende, siger Martin Merrild.

- Den helt generelle holdning blandt landmændene er, at man helst skal kunne klare tingene selv. De ønsker ikke at klynke, men det har været så ekstremt, at vi har måttet aflevere ønsker til en tørkepakke - ellers mister erhvervet simpelthen pusten. Der er ingen tvivl om, at landmænd vil gå fallit på grund af tørken, men vi skulle gerne sikre, at så mange som muligt kommer godt igennem, siger Martin Merrild.

- Det bedste ville være at lempe afgifterne. Det kunne lette økonomien, men ville også sende et stærkt politisk signal om, at man er opmærksom på vores konkurrenceevne, siger Martin Merrild.

Hjælp fra regeringen

I starten af august stod miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) klar med en hjælpende hånd, der blandt andet gjorde det muligt for landmændene at producere mere foder. Ved den lejlighed afviste han dog ikke, at det kunne komme på tale at støtte landmændene med skattekroner.

- Mit grundsynspunkt er: Lad falde, hvad ej kan stå. Men situationen er ved at være så alvorlig, at det ikke længere "bare" handler om overlevelsen for den enkelte landmandsfamilie. Skaderne på erhvervet kan blive så alvorlige, at det også kan få nationaløkonomiske konsekvenser, og i så fald kan jeg ikke udelukke, at det kan blive nødvendigt med en økonomisk håndsrækning, sagde ministeren til Ritzau.

Venstres landsbrugsordfører Erling Bonnesen kan ikke sige meget om, hvor langt regeringen er i overvejelserne, men fortæller, at der arbejdes på mulige løsninger.

- Jeg kan sige kort, at det er dejligt, at danskerne bakker op omkring de initiativer, vi har taget for landbruget på baggrund af den tørke, vi har haft. Der foregår lige nu nogle overvejelser og beregninger på baggrund af de ideer, der ligger på bordet. Men udover det, har jeg ingen yderligere kommentarer, siger Erling Bonnesen.

- Det siger sig selv, at med den tørkesituation som landbrugserhvervet kom ud i, kan det få en samfundsmæssig betydning, der får indflydelse på jobsituationen i følgeindustrien, siger Erling Bonnesen.

S: Vi skal støtte landbruget

Landbrugsordfører hos Socialdemokratiet Simon Kollerup støtter ligeledes op om at hjælpe landbruget. 

- Når jeg kigger rundt på yderområderne i Danmark, ser jeg en række lokalsamfund, hvor landbruget spiller en kæmpe rolle. Det her smitter af på slagterier, mejerier og på mange andre danskere, der har et arbejde på grund af landbruget. Så selvfølgelig er det en god idé at hjælpe dansk landbrug, siger Simon Kollerup.

Han peger især på, at det kan være værd at hjælpe med landmændenes likviditet, da tørken har ramt flere af dem på pengepungen. Men Simon Kollerup betoner, at en eventuel hjælpepakke ikke må sætte den grønne balance over styr.

Avisen.dk har ligeledes spurgt, om landbruget generelt skal have støtte fra staten ved usædvanligt vejr. Her er meningerne lidt mere delte. 42,1 procent siger ja, mens 35,8 procent siger nej. 

- Vi skal have en længere diskussion om, hvordan vi sikrer, at dansk landbrug fremover selv kan stå igennem det her, siger Simon Kollerup, der gerne så, at der blev nedsat en ekspertgruppe, der skal sikre, at landbruget er bedre rustet til fremtiden, siger Simon Kollerup.