Mindst 90 mennesker er blevet dræbt i kampe mellem Congos sikkerhedsstyrker og en militant, kristen gruppe i det vestlige Congo, oplyser lokale hospitaler til AFP.
Uroen startede onsdag aften, da tilhængere af den afsatte præsident Jean-Pierre Bemba protesterede mod valget af en ny guvernør.
Under protesterne omringede regeringens sikkerhedsstyrker den kristne gruppes kontor i byen Matadi og åbnede ild. Senere bredte uroen sig til havnebyerne Muanda og Boma, hvor flere demonstranter blev skudt af regeringens soldater.