Denne artikel er oprindeligt bragt på Folkeskolen.dk og bliver publiceret på Avisen.dk som en del af et samarbejde. Artiklen er redaktionelt udvalgt og bearbejdet af den jourhavende på Avisen.dk.
- Det er hårdt. Det er barsk. Det er alle grupper, de har taget af. Man har ikke skånet, når man har valgt.
Sådan lyder ordene fra formand for Øhavets Lærerkreds Lone Clemmensen, der er midt i et opsigelsesforløb af lærere i Svendborg. DLF har lavet en foreløbig optælling af opsigelser i januar på grund af arbejdsmangel over hele landet og på nuværende tidspunkt er de bekendt med 134. I Svendborg har 24 lærere fået varsel om, at de ikke er ansat efter sommerferien.
- Det er ret mange i et skolevæsen, og det er udelukkende besparelser, siger Lone Clemmensen.
Det er blandt andet lukningen af specialtilbud på udvalgte skoler, penge som ellers var afsat til kompetenceudvikling, som er trukket tilbage, og færre penge til modtageklasser. Alt i alt bliver der 31 lærerstillinger og børnehaveklasselederjob skåret væk næste skoleår.
Svendborg Kommune har besluttet at spare 10 millioner på skolerne. Oven i det kommer, at der skal spares seks millioner på grund af faldende elevtal.
- Det er fuldstændigt vanvittigt. Det er besparelser over én kam. Der bliver ikke meget at gøre godt med på skolerne, siger Lone Clemmensen.
Lige nu er lærerne i opsigelsesperiode, hvilket vil sige, at kredsen gennemgår varslerne og ser på, om det er berettigede fyringer. Og så har kredsen og kommunen lavet en aftale om at hjælpe de fyrede lærere, hvis der bliver ledige lærerstillinger.
- Vi har aftalt, at hvis der bliver stillinger på vores overenskomstområde, så har dem. der er blevet opsagt, fortrinsret til de stillinger, hvis der er et match. Og man vil gøre meget for at få det match til at være der, siger Lone Clemmensen.
Færre støtteforanstaltninger
I Hjørring er 12 lærere varslet afskediget på grund af arbejdsmangel. Det begyndte med 16, men i høringsperiode opstod der fire job i kommunen, og tallet endte derfor på 12. I alt bliver 35 stillinger på skolerne nedlagt i Hjørring.
- Man har lavet besparelser, og børnetallet falder, og så er der også opstået en masse friskoler. Det er desværre noget, som vi har prøvet før. I 2019 er budgettet til skolerne 5 procent mindre, end det var i 2018, siger næstformand for Lærerkreds Nord Tom Kærgaard Nielsen.
Også han mener, at det kommer til at gå ud over kvaliteten i skolen.
- Der skal jo være en lærer i hver klasse, så der bliver reduceret i støtteforanstaltninger. Samlet set i skolevæsenet er der kun fem klasser mindre. Så det er alt ved siden af undervisningen som fx inklusionsindsatser, der bliver presset, siger han.
Han fremhæver også, at 25 procent af midlerne til tosprogsområdet bliver skåret væk næste skoleår.
- Der kommer helt klart også forringelser der", siger han. Han mener, at grænsen for, hvor meget skolerne kan spare i Hjørring for længst er overskredet. "Det er en fattig kommune med for få børn, siger han.
DLF: Bekymrende udvikling
Thomas Andreasen, formand for Arbejdsmiljø- og Organisationsudvalget i DLF, kalder udviklingen bekymrende.
- Det er bekymrende og beklageligt, men på den anden side er jeg ikke overrasket over, at der er flere afskedigelser i år i forhold til sidste år. Vi så nogle ret kedelige budgetter i mange kommuner i efteråret, siger han og forklarer, at grunden til, at der ofte afsendes flere fyringsvarsler i januar er fordi, kommunerne med de opsigelsesfrister der er, kan være klar til et nyt og billigere skoleår i august.
Han mener, afskedigelserne vil betyde, at skolerne mange steder bliver presset næste skoleår.
- Der er jo en begrundet bekymring mange steder, omkring hvordan det skal gå med kvaliteten og ambitionerne, man har på skolen. Når man endnu engang vælger at lave besparelser, og der bliver færre lærere til opgaverne, så går det jo ud over kvaliteten af undervisningen, siger han.
Han er dog fortrøstningsfuld over for, at de afskedigede lærere finder et nyt job:
- Der er mange ledige lærerjob, så det er muligt at finde et job, hvis man har mulighed for måske at køre længere til arbejde. Men det har store omkostninger for den enkelte, siger Thomas Andreasen.