Sanita Footwear blev først meldt konkurs, men nu er Herning-virksomheden reddet.
Det Herning Folkeblad.
Sanita Footwears historie går tilbage til 1907, og virksomheden er først og fremmest kendt for sine håndlavede træsko.
Ifølge Herning Folkeblad kollapsede Sanita Footwear for alvor efter en længere periode med dårlige regnskaber.
Nu har Morsø Sko Import A/S i Skive købt varemærket Sanita og de primære aktiviteter i Sanita Footwear A/S.
- De har et godt brand, og så har de noget eksport, som vi ikke har så meget af i dag. Derfor har de været en strategisk overvejelse, som på lidt længere sigt giver mening for os, forklarer direktør og medindehaver af Morsø Sko Import A/S, Kristian Damgaard Larsen.
Med opkøbet af Sanita Footwear A/S bliver Morsø Sko Import A/S ifølge avisen en af de mest markante spillere på det europæiske skomarked og formentlig også markedsledende på verdensmarkedet for træsko.
Den nye ejer vil skære hårdt i kollektionen og medarbejderstaben. Desuden er Sanita Footwears fabrik i Polen heller ikke en del af fremtiden.
Herning Folkeblad skriver desuden, at det ikke er første gang, Sanita Footwear går konkurs. Det skete også i 2009.