Over 72 timer efter, at et jordskælv ramte byen Tainan i det sydlige Taiwan, går gravkøerne hårdere til værks for at nå ind til de mulige overlevende i en 17 etager høj bygning, der kollapsede i skælvet. Mandag lykkedes det at redde yderligere tre personer ud af murbrokkerne i live, blandt andet en otteårig pige. Det officielle dødstal efter jordskælvet er 38, men byens borgmester advarer om, at det forventes at stige til over 100, eftersom 117 mennesker fortsat savnes.