En serie voldsomme bombeangreb rystede torsdag eftermiddag den shiamuslimske bydel Sadr City i Bagdad. Bilbomber og morterangreb kostede mindst 115 mennesker livet, sagde en kilde fra Iraks indenrigsministerium til Reuters. Samtidig blev mindst 125 mennesker såret.
Oplysningen om det høje dødstal kom kort efter omkring 100 bevæbnede mænd angreb det irakiske sundhedsministerium i det centrale Bagdad. Ifølge en sikkerhedskilde mødte angriberne kraftig modstand, og kampene mellem oprørerne og sikkerhedsstyrker fortsatte flere timer torsdag eftermiddag. Til sidst lykkedes det dog at stoppe angrebet og beskytte de omkring 2000 mennesker, som befandt sig i ministeriet.
De irakiske ministerier og embedsmænd er blevet et hyppigt mål for landets oprørsgrupper. Sidste uge blev mere end 100 mennesker bortført fra det irakiske undervisningsministerium.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.