104 personer har indtil nu henvendt sig til Forsvarets såkaldte kontaktpunkt i den afghanske hovedstad Kabul med et ønske om i sidste ende at få asyl i Danmark.

Det oplyser forsvaret i en pressemeddelelse, der gør status over de tolke og lokale ansatte i Afghanistan som søger om hjælp fra Danmark.

Det er imidlertid kun 84 af sagerne, der er sendt til Forsvarskommandoen, da 17 sager er sat i bero, fordi der mangler basisoplysninger på personerne, og herudover er tre sager under fortsat behandling.

Ifølge Folketingets tolkeaftale, der så dagens lys i maj sidste år, skal tolke og andre, som har hjulpet de danske styrker i Afghanistan, og hvis liv er truet som følge heraf, tilbydes beskyttelse.

Bag aftalen stod regeringen, Venstre, De Konservative og Liberal Alliance.

Indtil nu har ingen afghanske tolke eller lokalt ansatte opnået asyl i Danmark som følge af tolkepakken. Fire har indtil nu fået visum og er indrejst i Danmark. De afventer nu afgørelsen på deres asylansøgning.

En enkelt er derudover indstillet til indrejsevisum med henblik om at søge asyl i Danmark.

Status er generelt set, at sagerne enten stadig er under behandling, at personen har valgt at blive i Afghanistan eller søge til Storbritannien, eller at personens ansøgning er blevet afvist.

I alt er 55 sager, der er omfattet af tolkepakken eller den såkaldte intimideringspolitik, blevet behandlet. Intimideringspolitikken er et sikkerhedsnet for de tolke og lokale ansatte, der ikke er omfattet af tolkepakken.

Forsvaret har siden 2008 anvendt cirka 195 lokalt ansatte tolke i Helmand-provinsen i Afghanistan. Heraf har 158 tolke været ansat af det britiske militær og 37 ansat af det private amerikanske firma Mission Essential Personnel.