Lørdagens Lotto-trækning blev ren gaveregn. En heldig spiller nappede førstepræmien på svimlende 10 millioner kroner, men syv andre danskere kan også kalde sig millionærer.
Vinderen af førstepræmien og de 10 millioner kroner har købt sin kupon i Letkøb Købmand Nielsen Vorning i Tjele, som ligger i Viborg kommune. Så hvis du har været der forbi og købe en kupon, opfordrer Danske Spil dig til at tjekke din kupon en ekstra gang. Den er 10 millioner kroner værd.
Men det er ikke kun vinderen af førstepræmien, der vågner første dag i julemåneden som nybagt millionær. For yderligere syv heldige danskere vågner nemlig til 1 million kroner i julesokken 1. december.
To heldige vindere fik en million via Millionærchancen efter lodtrækning blandt samtlige af ugens spillede rækker – uanset om der er gevinst på rækken. De heldige vindere af Millionærchancen lørdag aften, var:
- En heldig kunde fra Region Hovedstaden, som har spillet med via abonnement.
- En kupon købt hos Spar på Stigbjergvej i Korsør
Derudover var der fem heldige vindere af den månedlige trækning med navnet Super Millionærchancen, hvor samtlige spillede Lotto rækker fra måneden er med i lodtrækningen.
De heldige vindere af Super Millionærchancen lørdag aften er:
- En kunde fra Region Hovedstaden, som har spillet med via sit abonnement.
- En kunde fra Gentofte Kommune, som har spillet med via sit abonnement.
- En anden heldig kunde også fra Gentofte Kommune, som har spillet med via sit abonnement.
- En kupon købt hos Føtex på Helligkorsgade i Kolding C.
- En kupon købt hos Føtex på Egevangen i Kokkedal.