DR skal gentænke sig selv som kulturinstitution. Sådan lyder budskabet fredag fra regeringen, der sammen med Dansk Folkeparti er blevet enig om at spare 20 procent i DR.
Det skal ske gradvist over fem år.
Af de 20 procent vil langt størstedelen, 15 procent, blive brugt til at finansiere omlægningen af licensen til at blive en del af den almindelige personbeskatning.
Tre af de 20 procentpoint går til at kompensere pensionister, mens de resterende to procentpoint skal bruges på andre medieinitiativer i forbindelse med det kommende medieforlig, oplyser Finansministeriet.
Kulturminister Mette Bock (LA) mener, at aftalen vil transformere DR fra at være en "bred mastodont" til at være "et smalt fyrtårn".
Vil der med det sparekrav, der nu er blevet meldt ud, blive brugt flere eller færre penge på public service?
- Det er ikke kun indhold, som er finansieret af den danske stat, som er gedigent og troværdigt dansk indhold. Det gælder også private medier og borgere, som abonnerer på flere og flere ting, så kilderne til at få finansieret troværdigt dansk indhold er mange.
Men staten og de danske licensbetalere, som nu bliver skattebetalere, kommer til at bruge færre penge på public service-indhold med den her aftale?
- Jamen kvantitet og kvalitet er ikke nødvendigvis det samme. Du kan jo godt sikre, at du fokuserer på en kvalitetsproduktion, uden at det nødvendigvis kommer til at betyde flere penge.
- Så du kan opprioritere noget og nedprioritere noget. Og det er blandt andet nogle af de diskussioner, vi skal have meget mere konkret, når vi skal lave en public service-kontrakt med DR.
Du siger i dag, at du vil have DR til at gentænke sig selv. Behøver det nødvendigvis at indebære, at DR bliver mindre? Kunne man ikke blot ændre kravene til DR?
- Det kunne man godt. Men altså da Statsradiofonien blev oprettet i 1925, var det en monopolvirksomhed. Det monopol blev først brudt, da vi fik TV2 (i 1988, red.). I dag er der rigtig mange andre medieudbydere.
- Og DR er én blandt mange. Så man skal gentænke DR som en bærende kulturinstitution, men på en ny tids præmisser, og det er det, vi lægger op til her.
Behøver man nødvendigvis at få DR til at spare for at opnå det mål?
- Det vi gerne vil, er at skabe en bedre balance mellem de statslige og private medier. Og det her er ét greb, og der vil være andre, som vi præsenterer sammen med medieudspillet.
Det behøver man vil ikke nødvendigvis at spare i DR for at opnå?
- Det er altså stadig sådan, at DR vil få tilført over 3 milliarder kroner om året. Så det er stadig en meget stor medievirksomhed, og de proportioner synes jeg også, man skal have med.
Men samlet set bliver de statsfinansierede medier svækket med den her aftale?
- Det ved du jo ikke noget om, før du ser medieudspillet.
Så lad mig omformulere. Der bliver tilført færre penge samlet til de statsfinansierede medier?
- Det må du se, når medieudspillet kommer.
Men vi er enige om, at ud af de 20 procent er det to procent, som føres tilbage til andre public service-medier?
- Medieudspillet rummer meget mere, end hvad der vedrører DR og spørgsmålet om licens. Så vent, til du ser det samlede medieudspil.
/ritzau/