I
år er otte kvinder blevet dræbt af en jaloux ekskæreste. Det er en
fordobling i forhold til 2006. Det skriver Berlingske Tidende.
Senest er en 24-årig svensk pige med iransk baggrund blevet dræbt af sin ekskæreste på Amager og en dansk pige dræbt af sin svenske ekskæreste i Frederikssund.
Med de to drab er der i 2007 foreløbig begået otte drab på kvinder, hvor gerningsmanden er en forsmået ekskæreste. I 2006 var jalousi hovedmotivet bag fire drab på kvinder. I 2005 var tallet otte.
Til Berlingske Tidende siger politimester
i Rigspolitiet, Michael Højer:
- Vi
har set en meget lang række alvorlige sager, hvor kvinder kommer galt
af sted eller bliver slået ihjel på grund af deres jaloux kærester.
Rigspolitiet fremlagde i slutningen af august en ny handlingsplan,
der skulle imødegå tilfældene af jalousidrab. Særlige ressource-enheder
i hver enkelt politikreds, et fast samarbejdsforum mellem politi,
sociale myndigheder og sundhedsvæsnet samt mere effektiv brug af
polititilhold og bortvisning, er hovedpunkterne i den nye strategi.
I perioden 2001-2006 fastsættes jalousi som hovedmotivet bag 15 procent af samtlige drab herhjemme.