Otte bjergbestigere har mistet livet, og mange frygtes begravet under snemasser efter en lavine i et bjergområde i Tyrkiet.
Cirka 16 bjergbestigere blev i morges overrasket af lavinen i Zigana-bjergene i et skiområde nær Sortehavetm, siger den lokale guvernør ifølge Reuters.
50 redningsfolk og soldater har været beskæftiget med at lede efter savnede, og fire er allerede blevet gravet fri.
Alle er blevet indlagt på lokale hospitaler, og éns tilstand betragtes som alvorlig.
Bjergbestigerne var på vandring i en dyb dal, da sneskredet ramte dem. Lavinen ramte i provinsen Gumushane.