Otte danskere fik lørdag aften en stor julegave før tid, da de var heldige i Lotto. De deler intet mindre end 17 millioner kroner mellem sig.
Aftenens helt store vinder løb med førstepræmien på svimlende ti millioner kroner. Den heldige dansker havde spillet online og kommer fra Hjørring Kommune.
Førstepræmievinderen er dog ikke den eneste, der kan se frem til lidt at forsøde juletiden med. Det er der syv heldige vindere, der også kan.
Danske Spils nye ekstratrækning, "Super Millionærchancen", hvor samtlige spillede Lotto rækker fra måneden er med i lodtrækningen om fem gevinster á 1.000.000 kroner, var nemlig også i spil ved trækningen.
De heldige vindere af "Super Millionærchancen" lørdag aften blev:
- En heldig kunde fra Randers, som har spillet med via lynspil
- En heldig kunde fra Region Hovedstaden, som har spillet via abonnement
- En kupon købt hos Letkøb i Kværndrup
- En kupon købt hos Kvikevitten i Store Heddinge
- En heldig kunde fra Region Hovedstaden, som har spillet med via mobilen.
Udover de fem, dugfriske millionærer fra ekstratrækningen, blev der også udtrukket to nye millionærer ved ekstratrækningen "Millionærchancen":
- En heldig kunde fra Hvidovre, som har spillet via abonnement
- En kupon købt hos SuperBrugsen i Jægerspris