Tre mænd er ved Vestre Landsret i Esbjerg blevet idømt strenge straffe for en eksplosionsbrand i et pizzeria i Bramming i marts 2008.
Den 21-årige ejer fik otte års fængsel, en 22-årig seks år, mens endnu en 21-årig skal bag tremmer i to år, skriver ekstrabladet.dk.
Sidstnævnte blev kendt skyldig i at hjælpe med at transportere de øvrige til og fra gerningsstedet. Han blev sat fri efter strafudmålingen, mens de to andre forbliver varetægtsfængslet.
En forsikringssum på 800.000 kroner var grunden til, at én af de tre overhældte pizzeriaet med benzin og stak ild til det.
En 29-årig kvinde var til stede i bygningen, da pizzeriaet blev antændt og omkom i flammerne.
Ejeren af pizzeriaet har hele tiden hævdet, at han er uskyldig.