Man tror det er løgn, men desværre.
En otteårig dreng blev tirsdag røvet af en voksen mand, der ovenikøbet truede drengen med tæv.
Det fortæller presse-fotos.dk.
Den ellers rolige aften udviklede sig til den triste og sørgelige side for drengen, da han kørende på el-løbehjul stødte ind i to voksne mænd.
Ifølge mediet blev drengen truet af de to mænd til at aflevere løbehjulet.
Hvis han ikke adlød ville han få bank.
Til TV Midtvest, siger Bjarne Askholm, der er politikommissær ved lokalpolitiet i Ringkøbing.
- 18.44 modtog vi en anmeldelse om, at den otteårige dreng havde mødt to voksne mænd ud for brugsen på Møllegade i Skjern. Den ene af dem var en 30-årig mand, der var lidt beruset. Han henvendte sig til drengen og truede ham til at udlevere løbehjulet.
Politiet anser episoden som røveri og ikke et tyveri.
- Der er ikke noget, der tyder på, de har kendt hinanden, eller at den otteårige skulle have kørt på en måde, der kunne have afstedkommet en irritation. Der er jo ikke tale om store drenge, der laver drengestreger, det her er en voksen mand, der truer en lille dreng, lyder det.
Politiet fandt hurtigt frem til den 30-årige mand, der kommer fra Videbæk-området.
Manden blev anholdt og sigtet for røveri.