Uegnet som fødevare. Sådan skriver Fødevarestyrelsen, og kalder på vegne af virksomheden Bigfood Danmarks ApS en spansk hårdost tilbage.
Osten er solgt i Fakta-butikker i hele landet, og hedder Palancares Curado.
Fødevarestyrelsen meddeler, at har man det pågældende produkt liggende, skal man tjekke det for følgende fakta:
Palancares Semi-Curado / Spansk hårdost i skiver
Nettoindhold: 90 gram
Bedst før dato: 25.06.2021
Lot nummer: 0563660421
Palancares Curado / Spansk hårdost i skiver
Nettoindhold: 90 gram
Bedst før dato: 26.06.2021
Lot nummer: 0573660121
Årsagen til tilbagekaldelsen er, at der er risiko for skimmelvækst i produktet. Skimmelvækst gør, at produktet vurderes uegnet som fødevare.
Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til, at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det.?
I sidste uge blev et parti af osten Gouda Wedge tilbagekaldt på grund af risiko for muse-ekskrementer i pakningen.
Tidligere på måneden var den gal med en økologisk mayonnaise, som er solgt i Rema 1000. Her er der risiko for skimmelvækst i produktet.