Det blændende smil er det samme som altid, men det dækker over en hård periode for Jessica Lange. Hun må nemlig for tiden lade sig fragte rundt i en kørestol.
Forleden blev den smilende skuespiller fanget i New Yorks gader, hvor hun blev skubbet rundt af sin søn, Samuel.
– Jessica er sund og ved godt helbred. Hun er ved at komme sig oven på en nenskade, hun pådrog sig i en park for hundeluftere, forklarer en talsperson til mediet Page Six.
74-årige Lange er en af de få, der har vundet både Emmy, Oscar og Tony Priser. Den første Oscar fik hun for bedste kvindelige birolle i ”Tootsie” fra 1982. 12 år senere modtog hun prisen for bedste skuespillerinde i ”Blue Sky”.
Forhåbentlig er Jessica Lange på benene igen til april, hvor hun efter planen skal spille hovedrollen i Broadway-stykket ”Mother Play”.
Jessica Lange har vundet et hav af priser for sit skuespil. Ritzau Scanpix