Hun er kendt som en af verdens mest berømte skuespillerinder, men meget tyder på, at Angelina Jolie har planer om en anderledes karriere fremover.
Den 39-årige skuespillerinde har for nylig haft premiere på sin seneste præstation som instruktør, krigsdramaet "Unbroken". Og ifølge Jolie selv vil hun fremover fokusere mere på at stå bag kameralinsen frem for foran den. For selv om hun har vundet en Oscar for sit skuespil, tiltaler jobbet hende ikke synderligt.
- Jeg har aldrig nogensinde følt mig behageligt tilpas som skuespiller, og jeg har faktisk aldrig elsket at stå foran kameraet, siger skuespillerinden i et interview med magasinet Du Jour Magazine.
Derfor har hun planer om at kvitte skuespilleriet på sigt, fortæller hun:
- Jeg troede ikke, at jeg kunne finde ud af at instruere, men jeg håber, at jeg kan få en karriere ud af det, fordi det gør mig meget mere glad, lyder meldingen fra Jolie.
"Unbroken" handler om OL-løberen Louis Zamperini, der overlever et flystyrt, men bliver taget til fange af japanerne under Anden Verdenskrig.
Filmen er den tredje, som Jolie instruerer. Hun debuterede i 2007 med dokumentaren "A Place in Time" og stod igen bag kameraet på filmen "In the Land of Blood and Honey" fra 2011.
"Unbroken" får dansk biografpremiere den 8. januar 2015.
Newspaq
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.