Den 60-årige Sharon Osbourne vil gå langt for at sikre sig en fin titel fra det engelske kongehus.
Det afslørede hun mandag aften i det amerikanske talkshow "Conan". Og her blev der ikke lagt fingre imellem.
- Jeg vil have en titel. De kalder det en "Dame" (en pendant til en ridderorden, som bliver givet af det britiske kongehus, red.). Man må bare sutte hans diller, sagde hun til den noget chokerede vært Conan O'Brien.
Herefter foreslog hun partnerbytte, så hverken manden Ozzy Osbourne og prins Charles kone, Camilla, ville føle sig "udenfor".
- Ozzy kan være sammen med Camilla, mens jeg er sammen med Charles, sagde hun.
Sharon Osbourne er for nylig blevet citeret i den amerikanske presse for at ville have sex med prins Charles, og i talkshowet fik den midaldrende kendis mulighed for at forklare sig.
Her fortalte hun, at hun tidligere har flirtet med den britiske prins i forbindelse med royale middage, hvor hun har gnubbet sine ben sig op ad hans.
Sharon Osbourne oplyste også, at hun har haft held med sine beskidte vittigheder, blandt andet under en julefrokost på Windsor Castle.
- Der var en dame, som holdt tale. Hun havde sår i mundvigene. Jeg spurgte ham (prins Charles, red.), om han vidste, hvorfor hun havde sår. Jeg svarede, at det er fordi, hun dyrker for meget oralsex - og han elskede min joke, fortalte Sharon Osbourne i talkshowet.