Daniel Ortega er efter alt at dømme på vej tilbage til magten i Nicaragua. Det skriver nyhedsbureauet AP.
Godt syv procent af stemmerne er talt op, og 41 procent af stemmmerne går til Ortega, der tidligere har ledet landet under revolutionen i 1979 og frem til 1990, hvor han blev væltet. Hvis dette resultat holder, har Ortega stemmer nok til at vinde valgets første runde.
Hvis Ortega vinder, er det enden på 16 års konservativt styre, som har været støttet af USA. Og netop USA truer med at droppe al støtte til det fattige mellemamerikanske land, hvis den tidligere revolutionsleder kommer til magten.
Daniel Ortega ses som et af ikonerne på modstanden mod den kapitalistiske koldkriger USA, og han siges at være inspireret af rebeller som Jesus, Castro og Che Guevara. Daniel Ortega og har blandt andet været guerillakæmper i Sandinistbevægelsen FSLN.