Togtrafikken omkring Høje Taastrup Station blev tirsdag aften ved 20-tiden stoppet i tre timer, da DSB havde fundet en mistænkeligt udseende pakke på stationen.
Efterfølgende blev ammunitionsrydderne tilkaldt og rullemarie sat til at undersøge pakken. En gennemlysning viste dog, at den indeholdt en ganske ufarlig orkidé, og efterfølgende blev alarmen afblæst.
Ifølge Nordjyske.dk blev afspærringen ved stationen fjernet og trafikken sat i gang igen ved 23.30-tiden.