Efter længere tids kritik er Sundhedsstyrelsen nu klar med en ny vejledning, der skal sikre, at danske transkønnede får bedre adgang til behandling i sundhedssystemet uden at blive diskrimineret og stigmatiseret. Ifølge Helle Jacobsen, programleder for køn hos Amnesty, er der klare forbedringer i den nye vejledning, men den er stadig ikke på niveau med reglerne fra før stramningerne i 2014, hvor gynækologer kunne ordinere hormoner.

"Den største positive ændring er, at alle voksne transpersoner ikke længere tvinges igennem en psykiatrisk udredning for at få behandling. Det er også positivt, at der åbnes op for, at privathospitaler og privatklinikker igen kan foretage hormonbehandling og nogle former for kirurgi", siger hun.

Helle Jacobsen hæfter sig også ved en anden markant ændring: At Sundhedsstyrelsen har flyttet grænsen for, hvornår transkønnede børn og unge kan påbegynde såkaldt stophormonbehandling. Tidligere skulle man være 12 år. Fremover er der ingen aldersgrænse. Dog er det problematisk, at børn skal igennem dobbelt psykiatrisk udredning både på Sexologisk Klinik og i børne- og ungdomspsykiatrien, mener Amnesty, Transpolitisk Forum og Copenhagen Pride.

Ro Robotham, der er talsperson for Transpolitisk Forum, glæder sig over, at der efter flere års kamp for transkønnedes rettigheder i sundhedssystemet endelig sker noget. Ikke mindst at det er slut med tvungne psykiatriske udredninger for alle for at få tilbudt behandling. Til gengæld vækker det bekymring, at der stadig ikke er sat en øvre grænse for, hvor lang tid transkønnede må vente på operationer.

"I de nye retningslinjer står der, at kønskorrigerende kirurgi skal ske inden for 'rimelige' tidsfrister. Men vi snakker om mennesker, som på grund af deres situation ofte har det rigtig dårlig psykisk. Og vi ved jo, at der er mange transpersoner, der er svært psykisk belastede, fordi det er så svært at stå i en venteposition, hvor man har det så dårligt med sin krop", siger Ro Robotham, der selv er psykolog.

Danmark blev 1. januar 2017 det første land i verden, der fjernede transkønnethed som en psykiatrisk diagnose. Det bør ifølge Amnesty, Transpolitisk Forum og Copenhagen Pride føre til et paradigmeskift, som en gang for alle gør op med psykiatriske udredninger og umyndiggørende tilgang til transkønnede, med mindre der er en specifik mistanke om psykotiske tilstande.

Derfor vækker det heller ikke begejstring hos organisationerne, at både offentlige hospitaler og privatklinikker ifølge den nye vejledning skal have tværfaglige teams, hvor der indgår en psykiater - og at der stadig kun er to offentlige tilbud i Danmark på voksenområdet.

"Det er rigtigt fint, at privatklinikkerne igen må behandle transkønnede. Det kan gøre det meget nemmere for alle dem, der bor langt fra København. Men i praksis kan det blive svært for gynækologer og privatklinikker at komme ind på området, og det er problematisk, at der kun er et enkelt offentlig tilbud for udredning og behandling af unge. Mange skal rejse gennem hele Danmark gentagne gange i løbet af deres udredning, hvilket har konsekvenser for deres uddannelse eller arbejde", siger Helle Jacobsen.

Hos Copenhagen Pride bliver den nye vejledning også mødt med blandede følelser:

"Vi er glade for de fremskridt, der er gjort i den nye behandlingsvejledning, og at det er lykkedes at få lagt det politiske pres på Sundhedsstyrelsen, som har medført meget nødvendige ændringer. Nu ser vi frem til at følge praksis, og vi vil sammen med de stærke transorganisationer, som har udvirket dette resultat, følge meget aktivt med i, om det også de facto medfører forandringer i transpersoners sundhedstilbud", siger forperson Lars Henriksen.