Det er for billigt sluppet, når en soldat får en bøde på 3.500 kroner for at være så fuld i vagttjeneste, at han ikke kan varetage sin opgave. Derfor er flere forsvarsordførere klar til at se på, om straffen bør hæves, skriver metroxpress.
Auditørkorpsets årsberetning for 2014 viser, at antallet af sager om alkohol og rusmidler, der førte til sanktioner, er på højeste niveau i fire år.
På Flyvestation Karup blev en soldat eksempelvis taget med en promille på 2,8. Han sov på gulvet under sin vagt og havde kørt spritkørsel. Det udløste 14 dages betinget fængsel samt en bøde på 14.000 kroner - hovedsageligt på grund af spritkørslen. Typisk er straffen en bøde på 3.500 kroner, hvis en soldat er fuld i vagttjeneste.
Det er for lidt, lyder det fra forsvarsordførere.
"Hvis man er mødt beruset op til bevogtningen af eksempelvis et våbendepot, så mener jeg, at det skal have en højere straf end en bøde på 3.500 kroner. Det er grundlæggende danskernes sikkerhed, man gambler med," siger Enhedslistens Nikolaj Villumsen.
Troels Lund Poulsen (V) vil drøfte strafniveauet med forsvarsministeren.
"Jeg synes, at man bliver nødt til at se på, om den forseelse står mål med den straf, man får. Og jeg tror, der er grund til at analysere på, hvordan straffesystemet er. Jeg synes, det er en rimelig alvorlig forseelse, i forhold til hvad det kan have af konsekvenser," siger han. Dansk Folkepartis Marie Krarup stemmer i:
"Man kan overveje at skærpe straffen, når det er et problem, der er voksende. Det er klart, at det er noget, der skal stoppes," siger hun.
Forsvarsminister Nicolai Wammen (S) vil ikke kommentere sagen. Ministeriet henviser til Forsvarets Auditørkorps, og det samme gør Socialdemokraternes forsvarsordfører, Annette Lind.
Generalauditør Lars Stevnsborg fortæller, at straffene svinger fra sag til sag, og at niveauet er
baseret på langvarig retspraksis.
"Det afhænger af en konkret vurdering af sagens karakter og alvor, om der skal straffes med mere end bøde," siger han og fortæller, hvad der skal til, før straffene øges generelt.
"Vi justerede strafpositionerne opad i 2013, og de hviler på en meget langvarig retspraksis. Hvis straffene skal ligge højere, er der to muligheder: Enten skal det fremgå af et lovforslag, at man mener, at niveauet er for lavt, eller også skal retspraksis udvikle sig, og det kræver, at vi har de rigtige sager, som skal prøves i retten."